Den Rigtige Mand
Den moderne mand har mistet pusten og evnen til at sætte sig i respekt. Han magter ikke at passe på kvinden. Parforholdet er blevet en kampplads.
På film med “En Frygtelig en Kvinde”, i bøger, på teateret og i virkeligheden. Vi elsker dem, vi skændes med dem, vi kan ikke leve med dem og ikke leve uden. Det er en krig, der skal vindes uanset virkemidlerne.
Alting var nu bedre i gamle dage. For i gamle dage havde mændene det nemmere, og der var ikke så meget vrøvl i ægteskabet. Der var godt nok en masse mænd, der var dumme svin og satte sig på kvinderne. Men sådan var det jo….. Og de kunne gøre det, fordi det var manden, der tjente pengene, og kvinderne var afhængige af dem. Det var nu trygt.

Og sådan har det været i to tusinde år. Pludselig kom 60erne og rodede op i det hele. Det gav problemer, og hele verden blev vendt på hovedet. Intet blev mere som det var. Nu skulle vi pludselig være lige og lige lykkelige. Hvad var nu det? Og hvad blev resultatet? I dag er det en masse kvinder, der er de dumme svin og sætter sig på mændene, for nu at sige det lidt firkantet.
Men der er også masser af skønne, dejlige, vidunderlige, smukke kvinder med gode dejlige værdier og en jordbundethed, men det er ikke dem, som mænd kigger efter, for de flasher ikke, og gør ikke så meget ud af at være selvpromoverende, for de har ikke brug for det. De ligner ikke en covermodel fra de glittede magasiner. Og mænd kigger efter modeller med lange ben, rød trutmund og et flirtende blik. Måske er det en fordom, men jeg har belæg for den. Og vi forsætter med at være lidt firkantede: Kvinderne vogter i dag over deres territorium. Derfor bliver de aggressive, besiddende, og hele tiden i offensiven. Og nej, det er ikke en fordom.
Og den stakkels bløde mand kommer i klemme. Hvad skal vi gøre ved det?

Vi har ringet til David Fønsbo, der sammen Luna Maria, fra 5. april tilbyder kurser i parterapi med helt nye værktøjer. Dette er den første artikel af 2. Næste artikel er med Luna Maria.

Mænd skal være døde, før de går til læge.

David Fønsbo: “Mange mænd er nogle skvat. De skal tage sig sammen, de skal lære at tage ansvar, finde ud af hvem de er, hvilken retning de vil gå, og så skal de passe på deres kvinder. Og kvinderne skal lære ikke at være mænd. Så er den ikke længere”.

-Så er vi vist i gang. Det er noget af en påstand at lægge ud med. Hvilken baggrund har du for at udtale dig på den måde?

“Jeg tager udgangspunkt i mig selv, de mandekurser jeg har lavet i mange år, og de mænd og parforhold som jeg kender. Det har hverken noget med kvinde- eller mandschauvinisme at gøre, men jeg kan jo se, at det knager og brager rundt om mig. Folk bliver gift og skilt og kvinderne brokker sig over mændene, som dybest ikke fatter en bønne af, hvad der sker”.

“Desuden lider mange mænd af en rigtig god hukommelse. De kan huske helt tilbage til Jægersamfundet, hvor mændene havde ét fokus. Det var at udse sig et byttedyr og nedlægge det. Når det var nedlagt, kunne han tage hjem og smide det på gulvet foran kvinden, og derefter lægge sig på rensdyrskindet og prustende falde i søvn. Kvinden derimod skulle sørge for tøj, rengøring af hulen, børnene, madlavning, og naturligvis at vække manden, når maden var klar. De roller er der mange mænd, der stadig husker. Og det er jo ret imponerende, når det nu er så længe siden”.

“Hvis vi vil have ændret noget, og det er der nogen der vil, så er det bedste sted at begynde med én selv og sit eget parforhold. For i et parforhold får man en dyb og sommetider hård spejling. Så kan man flytte sig selv og den anden, men kun hvis man forstår hinanden. Det er det hele øvelsen går ud på”.

-Når du siger hård spejling, mener du så at det er nødvendigt med hårde spejlinger?

“I høj grad. Vi mænd skal have det ind med en skovl en gang imellem. Mænd er lidt tykhovedede. Vi dagdrømmer om, at alt er ok, og opdager ikke i tide, at det er det ikke”.

-Er det typisk for mænd?

“Nu er det mændene jeg laver kurser for, og Luna tager sig af kvinderne. Derfor kan jeg ikke udtale mig om kvinderne. Fra mine mandekurser ved jeg, at vi mænd har det med at læne os tilbage og tro at den hellige grav er velforvaret. Men kvinder og mænd har byttet roller, og det har været hårdt for parforholdene og for mændene”.

“Mange mænd har en rigtig god hukommelse.
De kan huske tilbage på jægersamfundet,
hvor de gik på jagt, nedlagde byttet,
kom hjem og smed det gulvet i hytten,
hvorefter de lagde sig prustende på
rensdyrskindet og faldt i søvn.
Så kunne kvinderne klare alt det andet”.

“Som nævnt er min baggrund mine mandekurser. Nu jeg vil gerne lidt videre og ikke kun nøjes med at fokuserer på mændene, men sammen med Luna også fokusere på kvinderne, så vi får hele forholdet med i stedet for kun halvdelen af det. Jeg tror på helhedsløsninger”.

-Det vil sige, at det ikke kun er mænd, der er problemet?

“Nej, vi er lige gode om det”.

–Hvad vil I med de kurser?

“Vi vil gerne gøre noget for nogle mænd og nogle parforhold, og dermed få skabt nogle parforhold som på længere sigt kan være med til at gøre verden bedre at leve i, hvilket jeg kommer tilbage til”.

Mænd ligger i søvndvale

-Hvorfor kan mænd ikke finde ud af det selv? Hvorfor skal du ind over og fortælle hvad de skal gøre?

“Jeg skal heller ikke fortælle dem, hvad de skal gøre. Det skal de selv finde ud af. De her bløde mænd, som sidder i et parhold med en kvinde som er blevet en mand, de har hårde tider. De har meget hårde tider”.

-Er det ikke deres egen skyld?

“Jo, men de skal opdage, at det er det, det er. Og så skal de gøre noget ved det. I virkeligheden er det ret enkelt. Mange af mændene ligger bare i deres søvndvale og lader sig hundse rundt med og har ikke tænkt sig at vågne op, fordi det måske i virkeligheden er trygt for dem at leve på den måde”.

Tilmelding til Luna Maria Maria og David Fønsbos nye kursuskoncept “Empower Your Lovelife”.
1. kursus d. 5. april:
Email David Fønsbo: [email protected] tlf. 28 94 68 00
Email Luna Maria: [email protected] tlf: 26 82 25 67

-Kan man ikke forlange en vis selvstændig tænkning fra de mænd? Man kan jo ikke bare lægge sig på sofaen og lade sig opvarte. Sådan fungerer verden jo ikke.

“Jeg kan kun give dig ret. Det er helt korrekt, men mange af dem er jo også kommet dertil, at der skal gøres noget. De ved bare ikke hvad der skal gøres. Og så ringer de til mig og spørger om jeg kan hjælpe”.

-Det jeg hører dig sige er, at mænd ikke gør noget som helst, før de får sat stolen for døren. Er det du siger?

“Det er sådan nogenlunde præcist formuleret. Det er den gamle klassiker med, at mænd skal være døde, før de går til lægen. Og det samme gælder parforholdet. Parforholdet skal være dødt, før mændene går til en terapeut. Men kvinder mister respekten for mænd, der ikke gør det, de skal gøre. Og ikke gør det, som de er her for at gøre”.

-Og hvad er de her for at gøre?

“Det ved jeg ikke. Det skal de selv finde ud af”.

“Kvinder i dag er selvstændige, og de gider ikke en eller anden Sofa Kurt,
der ikke kan finde ud af det, og de gider heller ikke at lege servicestation for en hængemule”

Mand dig op eller bliv hjemme hos “din mor”

-Du må have en holdning til, hvordan mænd skal være i et parforhold. Det er dig, der er kursusleder, og det er dig, der sammen med Luna, har udarbejdet konceptet “Empower your lovelife. Der må være en præmis for de kurser. Fralægger du dig ikke et ansvar?

“Nej, tværtimod er det mændene, der ofte fralægger sig deres ansvar. Hvis jeg fortæller disse mænd, hvad de skal gøre, så kan de ligeså godt blive i et parforhold, hvor kvinden leger mor og fortæller dem, hvad de skal. Jeg er helt nede på det specifikke niveau, hvor jeg ikke skal fortælle folk hvad meningen med deres liv er. Det skal de selv finde ud af. Når de kommer til mig, så er det fordi de sætter spørgsmålstegn ved, om de vil blive ved med at leve på den måde”.

-Men disse mænd står ved en crossroad, hvor de ikke kan komme videre, for ellers ville de ikke melde sig til et kursus hos dig. Og derfor ville det naturlige spørgsmål fra en kursusdeltager være: Hvad skal jeg gøre David?

“Så siger jeg: Kom og få en snak med mig og meld dig på et af kurserne. Så sætter vi os ned, en flok mænd i en cirkel, og så finder vi ud af, hvad det vil sige at være en mand. Hver i sær”.

-Det ved de jo godt.

“Nej det ved de nemlig ikke”.

-Vil det sige, at du har opskriften på, hvordan man skal være mand?

“Jeg har i hvert fald én opskrift”.

-Hvad går den ud på?

“Den går ud på at mande sig op”.

-Det er jo en frase.

“Ja, men mange fraser har den besynderlige egenskab, at de er sande. Og denne er også sand. Det går ud på, at han skal mande sig op, tage sig sammen, gøre noget, finde ud af hvor han skal hen med sit liv. Hvilken retning skal han gå? Hvad er hans formål med at være her? Hvad skal han? Og det skal jeg ikke fortælle ham, for så kunne han ligeså godt blive hjemme hos “sin mor”.

-Er det ikke for letkøbt at sige, at mænd bare skal tage sig sammen? Og er det ikke kvinderne, der skal tage sig sammen. Nu har vi hørt utilfredse kvinder brokke sig efter noder i flere årtier. Mænd er jo som de er, og man kan ikke få det hele. Er det ikke kvinderne, der snart skal til at tage sig sammen?.

“Kvinder i dag er selvstændige, og de gider ikke en eller anden Sofa Kurt, der ikke kan finde ud af det. Og de fleste kvinder gider heller ikke at lege servicestation for en hængemule. Mandens bastion er faldet og har været det i mange år. Men typisk for manden så er det først nu, at han er ved at finde ud af det. Sådan ca. en 30 – 40 år for sent. Mange mænd har jo nok tænkt, at det går sgu nok over. Lad dem bare larme. Vi er jo mænd. Men jeg kan da anbefale de her mænd, at de nok lige skal kigge på datoen og finde ud af, at vi skriver 2018”.

“Men jeg kan ikke i telefonen fortælle dig hele kursusforløbet. Derfor taler jeg i overskrifter. Derfor siger jeg, at manden skal tage sig sammen, men der er selvfølgelig mange lag i kurserne.
Kvinder kan ikke have respekt for en mand, der ikke ved hvad han vil med sit liv. Mange mænd er faret vild. Derfor er det meget, meget vigtigt for den her bløde mand, at han finder den retning han skal gå i. Hvor skal han hen med sit liv? Når han har fundet ud af det, så skal han finde ud af, om hans kvinde passer ind i det billede eller ikke gør det. Og så må han tage stilling ud fra det. Skal hun med eller skal hun ikke med. Det er faktisk meget enkelt, men i virkelighedens verden viser det sig at være svært”.

“Mange mænd render stolt rundt som testoteronpumpede rovdyr med deres kønsorganer uden på tøjet og leger Alfahanner”

Yvonne og Alfahannen

-Lad os tage et eksempel: Der kommer en kursusdeltager til dig og siger: Jeg gik hjem til Yvonne, min kone, og så sagde jeg til hende: Kære Yvonne, jeg ved godt, at jeg i 15 år har ligget på sofaen og set Tour de France og Wimbledon og drukket øl og spist chips i min gamle undertrøje. Og jeg har også været et fjols i sengen. Men nu har jeg fundet min indre kvinde. Nu er jeg sårbar, blød mand og imødekommende, og jeg skal også nok prøve at give dig bedre sex. Hvordan vil du have det? Så flippede hun fuldstændig ud og kylede det askebæger efter mig, som jeg lavede i 4. klasse, og som min mor havde gemt i alle årene og havde givet mig i julegave, og jeg blev så ked af det.
Hvorefter hun sagde. Jeg vil kraft…. ikke have en blød mand eller en sutsko, jeg vil have en mand! BUM…

“Det kan jeg da godt forstå”.

-Kvinder bryder sig jo ikke om bløde mænd.

“Bløde mænd har det på samme måde. De bryder sig ikke om hårde og maskuline kvinder”.

-Og så står vi der i hver sin skyttegrav og skyder på hinanden?

“Ja og det er vi skal have styr på. Jeg har tænkt mig, at rollerne skal byttes tilbage, men på en ganske bestemt måde. Mænd skal tilbage til at være mænd, men de må ikke glemme, hvordan det har været at være bløde mænd. Og kvinderne må ikke glemme, hvordan det er at være maskuline. På den måde skabes en bedre balance og en større rummelighed. De fleste mennesker går rundt og er halve mennesker. Og halve mennesker kan ikke elske helt”.

“Når kvinder siger, at de vil have en mand, så er der mange kvinder, der fantaserer om, at de skal have en Alfahan, som forfører dem og kaster dem rundt i sengen eller op på køkkenbordet, men som de i virkeligheden ikke kan kontrollere eller styre og som gør fuldstændig, det han selv vil. Men det er et forhistorisk levn. Mange kvinder ved ikke, at det faktisk ikke er det, som de vil have. Mange mænd og kvinder lever i en vrangforestilling om hvilken partner, de gerne vil have”.

“Det jeg prøver at få mænd til at indse er, at det er det maskuline der sætter retningen, men det er det kvindelige der sørger for, at det er den rigtige retning. Derfor er det feminine og det maskuline aspekt noget, der skal arbejde sammen både internt i hver enkelt deltager og i parforholdet”.

“Så blev der stille……?!”

-Ja det gjorde der, for jeg tænker på dig selv. Du er alene og har ikke levet i parforhold i mange år. Er du overhovedet den rigtige til at fortælle andre mennesker, hvordan de skal lave i parforhold?

“Det er typisk spørgsmål fra en journalist, der skal finde håret i suppen. Baseret på egne erfaringer kan jeg fortælle en masse om, hvad de ikke skal gøre. Og grunden til at jeg er alene er, at jeg hellere vil være alene end spilde 10 minutter sammen med den forkerte. Og som min gamle svigerfar ude i Herning sagde: Der er dæleme lang imellem snapsene”.

-Men lad mig spørge dig igen: Du kan åbenbart heller ikke finde ud af det. Hvordan kan du så lave kurser i det?

“Jeg ved hvem jeg er som mand, jeg kender mine værdier og min grænsesætning. Det er det, jeg vil lære mine kursister. Og når jeg finder den rigtige, så ved jeg det”.

-Du har levet alene i mange år.

“Ja det har jeg. Men der har ikke været en eneste, som har været interessant. Jo, det har der selvfølgelig – en enkelt eller to. Men de skal også være interesseret den anden vej. Man kan jo ikke leve alene i et parforhold, selvom der er mange der gør det!”

“Mange mænd render stolt rundt som testoteronpumpede rovdyr med deres kønsorganer uden på tøjet og leger Alfahanner. Og Alfahannen er ikke ufejlbarlig, selvom han vil ikke indrømme det. Den mand, der har fundet balancen imellem det feminine og det maskuline aspekt inde i sig selv, han indrømmer sin fejlbarlighed og gør noget ved det. Han indrømmer, at han sommetider tager fejl og går i en forkert retning. Han gør noget ved det. Han tager ansvar”.

-Det vil sige at du vil ansvarliggøre mændene.

“Ansvarliggørelse er et rigtig vigtigt ord i den her sammenhæng”.

“Men så kom kvindebevægelsen og rødstrømperne, og så blev der vendt godt og grundigt rundt om på rollerne”

Uansvarlige mænd

-Mener du dermed at mænd er uansvarlige.

“Det er jo en graduering”.

-Nej det er det ikke, for hvis du siger, at du vil ansvarliggøre mændene, så siger du også, at mændene er uansvarlige. Er der så ikke en del mænd, der kan blive sure på dig. (Red: Eller også blive de sure på mig, fordi jeg er så direkte).

Der blev stille, så jeg gentager spørgsmålet:

-Er mænd uansvarlige?

“Ja, jeg synes at mange mænd er uansvarlige. De tager ikke ansvar for sig selv, for deres egne følelser og for deres egne behov i parforholdet. De overlader det hele til kvinden. Så ja, jeg synes at de er uansvarlige. Det er selvfølgelig en generalisering, men mange af dem er”.

-Hvorfor er de så det?

“De har mødt en kvinde som er mere mand end dem selv, og så bliver det en kamp imellem to mænd i et parforhold, og den bløde mand taber den kamp. De har tiltrukket et spejl som fortæller dem, hvad de selv mangler at gøre noget ved. Så hvis mænd tiltrækker en kvinde som er mere maskulin end dem selv, så er det klart og tydeligt et vink med en ret stor vognstang om, at han nok lige skal ”smide kjolen” og tage et par bukser på og kigge på sin maskulinitet”.

-Hvornår begyndte problemerne med bløde mænd? I gamle dage, dvs. for en 40 – 50 år siden, var der nogle helt klare roller, hvor manden var mand, de fleste i hvert fald, og kvinden var kvinde. Vil du gerne tilbage til det?

“Både og. Der er ikke noget, der er enten eller. Det har en hel del med menneskets evolution at gøre igen. Dengang kendte man overordnet set ikke til andre roller. Det var et mønster, at manden var den mand han var, og kvinden var den kvinde hun var. Men det var også delvist af nød. På den måde hang samfundet sammen. Manden tjente pengene og kvinden passede hjemmet. Det var en nødvendighed, at man slog sig sammen, skabte en familie og delte rollerne. På den måde kunne man få et forhold til at fungere. Så havde begge parter større chancer for at overleve og videreføre slægten. Sådan har det i hvert fald været indtil ca. 1960. Men så kom kvindebevægelsen og rødstrømperne, og så blev der vendt godt og grundigt rundt om på rollerne”.

Næste artikel i vores minieserie om kvinder og mænd handler om kvindekurser. Vi taler med stress- og parforholdscoach Luna Maria om kvinders syn på parforhold og hendes syn på, hvad man som kvinde kan gøre for at få et forhold til at fungere.

Den indre kvinde

-Har det været skadeligt for parforholdet?

“Ja det har det egentligt, men det har også været nødvendigt. For kvinder har i flere tusinde år været undertrykt og været til for manden. Og hvis en mand nogensinde skal lære, hvordan det er at være kvinde, og hvis en kvinde nogensinde skal lære hvordan det er at være mand, så skal man prøve det selv”.

-Mænd skal vel ikke lære at være kvinder??

“Den eneste måde at du kan forstå en kvinde på, er ved selv at være feminin. Ellers forstår man det aldrig. Så er du bare en Alfahan”.

-Hvorfor skal man forstå en kvinde? Skal man ikke bare kunne omfavne hende. I selve kærligheden ligger der enorme lag, som er omfavnende og imødekommende. Man kan ikke forstå alt. Det er heller ikke alle kvinder som forstår mænd, men derfor kan de jo godt elske dem med kærlighed, imødekommenhed og tolerance. Det er jo ikke alt, man skal forstå.

“Nej, men som mænd har vi det som Jung kalder en Anima, altså en indre kvinde, og hvis ikke vi kan rumme hende, så kan vi heller rumme en ydre kvinde”.

-Det er noget helt andet. Man kan vel godt rumme en kvinde uden at forstå hende?

“Det er der dæleme mange mænd der ikke kan”.

-Hvor stort er problemet og er det ikke bare et storbyproblem?

“Du kan godt have ret i, at det er storbyfænomen. Man er for stresset, der er for meget larm, visuelt som auditivt. Man har for travlt til at nå sit liv og til at tænke sig om. Men hvis man ser på skilsmissestatistikkerne, så ser man omfanget af problemet. Det er stort. Det er rigtig stort. Der er mange, mange parforhold som består af en omvendt mand og en omvendt kvinde, og det fungerer ikke ordentligt. Og det går ud over ens lykke, det går ud over børnene, hvis der er nogen af dem i forholdet, det går ud over arbejdet, så manden møder trist og deprimeret op på arbejdet og kvinden gør det samme. Så ja det er et stort problem”.

-Hvad kan du gøre ved det?

“Jeg tror egentlig bare, at jeg kan forsøge at gøre manden opmærksom på, at han er havnet på en sidevej. Og at han måske efter 50 år nu har chancen for at vende tilbage til sin maskuline rolle vel vidende, hvad det vil sige at være en kvinde. Og så kan han opnå en bedre balance i sig selv og dermed også i parholdet”.

Det faderløse samfund

-Du har talt om nogle værktøjer. Hvad er det for værktøjer, for der er jo mange mænd der vil have nogle konkrete værktøjer. Vi skal have nogle værktøjer med hjem. Ellers forstår vi det ikke. Mænd er firkantede. Hvad er det for værktøjer?

“De fleste af de her mænd har det problem, at de ikke har haft en far der var til stede i deres barndom. De har ikke haft et maskulint forbillede, så de ved ikke rigtigt, hvad det vil sige at være en mand. De har måske nogle billeder af det fra film, men de har ingen erfaring fra det virkelige liv”.

-Hvilken aldersgruppe taler du om?

“De fleste ligger mellem 40 og 50. Lidt før og lidt efter”.

-Hvad mener du med, at de ikke har haft en far?

“Fraværende på en eller anden måde. Han har tilhørt det arbejdende folk, og når han kom hjem, så havde han udfyldt sin manderolle og lagde sig på sofaen, zappede lidt rundt på fjernsynet og slappede af. Konen gik hele dagen hjemme og passede børnene, og efter at han kom hjem, skulle hun lave mad, vaske op etc. De mænd, der i dag har problemer med manderollen, har haft forældre med denne klassiske kønsrolleopdeling, hvor manden var mand og kvinden var kvinde. Faren har i mange mange tilfælde ikke har været til stede, for han har dels haft et arbejde og når han kom hjem, formåede han ikke at være til stede. Mange af disse fraværende fædre har også haft et alkoholproblem. Så rigtig mange mænd i dag mangler et maskulint forbillede, og det kan man genskabe ved at sætte mænd ned i en cirkel og bede dem om at være fuldstændig ærlige”.

-Det vil sige, at du faktisk implementer den far, de aldrig har haft i dem selv.

“Det er helt korrekt. Virkeligheden taler sit eget tydelige sprog. Hvis der ikke har været en nærværende far, får mændene senere i livet meget store problemer. Det kan vi hjælpe dem med”.

-I mange år har du haft mandegrupper. Hvad er det der viser sig, når du sætter dem i en cirkel og beder dem om at være ærlige?

“Der kan komme alt muligt op. Alt muligt”.

-Er de ærlige eller begynder de at være fjollede?

“Som regel er de altid ærlige, for de kommer fordi de har et problem som de gerne vil gøre noget ved. Jeg har aldrig mødt nogen, der fjollede udenom. Selvfølgelig er der nogen, der skal hjælpes lidt, for det er uvant for mænd at skulle mærke efter i dybden. Men det kommer ret hurtigt. Det er slet ikke svært. Når manden sidder i en cirkel af mænd og prøver at åbne sig og fortæller om sine sårbarheder og svagheder, og hvad der er hans problem, så opdager han, at det er en vældig styrke at kunne fortælle om det i et maskulint forum og få en spejling fra andre mænd som forstår og som rummer det, for de har været igennem nogenlunde det samme”.

-De mænd du har på kursus, kan du typisk sige noget om hvor lange ægteskaber eller parforhold, de har bag sig?

“10 – 15 år ca. Det er ligegyldigt om det er det ene eller det andet, men mange af dem har børn imellem 2 og 15 år”.

-Tror du at det står til at redde?

“Ja det gør det faktisk tit. De fleste kommer frem til, at det skal have en chance til og komme til at fungere. Men der også nogen der kommer til den erkendelse, at det her går ikke længere og siger, at de er nødt til at stoppe nu. Det er som regel nogen, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Så kan de bedre gøre sig fri”.

-Har du et succeskriterie? Hvornår er du lykkedes med de kurser?

“Det er et rigtig godt spørgsmål. Hvis mændene er kommet videre, så er jeg egentlig meget glad. Hvis de er kommet så meget videre, så de kan hanke op i sig selv og sige, at det her, det er sgu det jeg gør, uanset om de går ind i forholdet, eller de går ud af forholdet; hvis de kommer dertil, hvor de siger, at det her vælger jeg, så tager jeg hatten af, for så er målet nået”.

-Det vil sige, at et af dine succeskriterier er at bevare parforholdet og ægteskabet?

“Ikke for enhver pris. Succeskriteriet er der hvor manden kommer til the crusing point og siger: Det her det vil jeg eller, det her det vil jeg ikke. Jeg vil noget andet. Der hvor han tager beslutningen – skal det være eller skal det ikke være”.

“Hvis man lever i kat-og-hund forhold, så må en af parterne sige fra. Og det skal helst være manden der tager ansvar for det. Men kat-og-hund forhold skaber tit en afhængighed. Du ved hvad du har, men du ved ikke hvad du får. Det er Stockholmsyndromet. Jeg tror at der er mange mennesker som lever i sådanne forhold, og de opfatter det som en eller anden form for tryghed. Det skaber sygdom. Jeg plejer at sige, at smerten ved det bestående skal værre større end angsten for det ukendte, før man skifter retning”.

-Vi har kun talt om mændene. Hvad med kvinderne?

“Kvinderne tager Luna Maria sig af. Det handler meget om, at få kvinderne til at holde igen og lade være med at manipulere manden, holde sig hjemme på sin egen boldgade og give manden plads til at være mand”.

“Det er en kvindelig kvalitet at give manden plads til at være mand, for så kan hun selv være kvinde. Det kan hun ikke, hvis hun tager pladsen som mand”.

-Tendensen har jo været, at mange kvinder har fået nok. Tror du ikke at kvinderne er sværere at omvende end mændene. Det er jo kvinderne, der synes at mænd har et problem. Det er vel grunden til at mændene indser det og mange spiller offerlam.

“Det er sandt, men nu har jeg i sagens natur ikke så meget erfaring med at arbejde med kvinderne, da mit fokus har været mandekurser. Så det ved jeg faktisk ikke noget om. Jeg kan kun reflektere over det, som mændene kommer og fortæller om, hvad deres kvinder siger, og hvad de gør på grund af det, de selv har lært. Så kan jeg høre, at der sker noget. Men jeg tror aldrig, at jeg har mødt nogle af de kvinder, som har tætte relationer til nogle af de mænd, som jeg har haft i grupperne. Jo, der er været et enkelt tilfælde, hvor de gik fra hinanden, for han fandt ud af, at han ikke længere kunne være i forholdet. Og begge parter klarer sig fint i dag”.


Kærlighed skal være matematik

-Du har tidligere talt om en Matrix. Hvad går det ud på?

“Det er et spørgsmål om at finde ud af, hvem man passer sammen med. De sidste 20 år har man i terapeutkredse talt meget om, at man skulle have et interessefællesskab for at have et velfungerende parforhold.
Det kan i princippet være godt, men jeg mener ikke, at det er en forudsætning. Det er meget vigtigere, at man har et værdifællesskab; at man er enige om, hvilke værdier der betyder noget for én. Det er meget meget vigtigere. Og det er nogle af de ting som matrixen afslører. Hvor er det man matcher, og hvor er det, man ikke matcher? Derfor er det et meget vigtigt værktøj. Og når manden får den matrix i hånden og får placeret sig selv og sin kvinde i den, så får han som regel en kæmpe AHA oplevelse og mange udbryder: ”Hold da k…, det passer sindsygt godt på mig det her”. Og så kan man tage den derfra. For på hvert enkelt punkt hvor folk matcher, eller ikke matcher, er der ting man skal gøre for at komme videre”.

“Mange mænd kender ikke forskel på kærlighed og liderlighed”

-Så bliver parforholdet ren matematik?

“Det skal det også være”.

-Det bliver en god overskrift. ”Kærlighed skal være matematik” udtaler parterapeut David Fønsbo. Mener du det?

“Nej, det mener jeg ikke helt, det mener jeg kun halvt. For den anden halvdel er følelserne. De skal også være med. Det skal matche med alle vores hjerner. Storhjernen er vores logiske hjerne. Vi skal tænke nogenlunde ens, hvis parforholdet skal fungere. Det nytter ikke noget, at den ene tænker i Øst og den anden tænker i Vest, for så har vi svært ved at forstå hinanden. Og Lillehjernen skal sørge for, at vi rent faktisk har følelser for hinanden. Og på det fysiske niveau skal der også være en tiltrækning, hvis det skal fungere. Så der er mange ting, der skal passe sammen”.

-Men det du fortæller mig er, at man kan sætte kærlighed og parforhold ned på en formel.

“Det kan man ikke helt, det kan man kun halvt”, griner David Fønsbo i telefonen fra Århus og tilføjer: “Passer vi sammen eller gør vi ikke? Det kan sættes ned på en logisk vurdering”.

-Er vi kommet så langt væk fra os selv, at vi skal have en Excell-regneark, for at finde ud af, om vi passer sammen?

“Mange mænd kender ikke forskel på kærlighed og liderlighed. Det jeg siger er, at vi på det følelsesmæssige plan er kommet meget langt væk fra os selv. Vi er druknet så meget i det følelsesmæssige, så vi tror, at når vi bliver forelskede, så er det den eneste ene. Hun skal redde mig. Det er en kæmpe fejl. Det er det følelsesmæssige, der tager over, og det går helt galt”.

-Man skal jo ikke finde en partner for at blive reddet. Det er jo skævt.

“Ja det er det, men det er der mange gør. Det er jo reelt det man gør, når man finder én, man er følelsesmæssig afhængig af og forelsket i. Så tænker man AHA: Hun er min lykke hende der. Hun er ansvarlig for min lykke. Hun kommer og redder mig fra at være ulykkelig“.

-Der er forskel på lykke og så at blive reddet. Den ved jeg ikke om jeg køber.

“Det gør du sikkert ikke, men det kan jeg da garantere dig for, at det er der mange ude i fædrelandet der gør. Det er helt sikkert. ”Det er hende, der gør mig lykkelig. Derfor skal jeg have fat i hende”. Men det er noget ævl. Så er man druknet i det følelsesmæssige hav, og derfor skal vi have logikken ind over også”.

-Man kan godt have en følelse af, at det er hende der gør mig lykkelig, men uden at det skaber nogen afhængighed. Hvis det gør det, er man jo offer, hvis jeg skal følge din tankegang.

“Det er fuldstændig rigtigt. Og hvis du er der, så har du også det logiske med. Så siger du også til dig selv: Tag det nu roligt. Slå koldt vand i blodet. Så har du det logiske/matematiske med. Det er det jeg mener. Der skal være en balance imellem det emotionelle og det logiske. For hvis man på det emotionelle plan er fuldstændig fortabt i den anden og vil have hende for enhver pris og ikke kan leve uden, så er man gået i stå som 13årig. Så har man har mistet forstanden. Og der skal logikken ind, og man skal prøve at kigge på facts og spørge sig selv, om vi overhovedet passer sammen: Naaj hun bor langt ude på landet i Nordvest Australien, har to børn, 6 malkekøer og dyrker yoga. Og jeg elsker byen og cafelivet. Det bliver sgu nok svært det her”.

-Vil du dermed sammenligne forelskelse med en sindssygdom.?

“Det ligger i hvert fald tæt op ad hinanden. Man er ude af sig selv. Helt ude af sig selv”.

-Hvor lang tid tager jeres kurser?

“Det tager 9 aftener a 3½ til 4 timer”.

-Har i prissat det?

“Det koster 5.990 pr. par. Vi skal have mindst 5 par med, men vil gerne op på mellem 10 og 15, men 5 par er absolut minimum. Hvis der kun er 3 – 4 mand i en gruppe, så fungerer det ikke”.

“Datoen for første kursus er 5. april”

-Synes du at mænd er nogle skvat?

Laaang pause og jeg hører en smågrinen i telefonen.

“Jamen nogle mænd er sgu da nogle skvat”.

-Det er en lidt blød holdning. Så er vi ovre i De radikale. Stemmer du radikalt?

“Vi kan ikke lægge alle mænd over én blød kam, for jeg kender selvfølgelig også mænd som ikke er nogle skvat. Men når den bløde mand kommer til mig, så er han på skvatniveau og så trænger han til at finde det håndtag han har i nakken og få sig selv trukket lidt op”.

-De mænd som vi nu betegner som bløde mænd, er det socialt betinget? Er det mænd der kommer fra lavindkomstgruppen eller er det fra middelklassen og opefter?

“Det er alle typer mænd. Vi har både folk, der ikke kan betale regningerne, og vi har folk der kunne betale meget mere. Men jeg ville hellere kalde det kulturelt betinget. Evolutionært og kulturelt betinget. At man ikke kan finde ud af at være mand har ikke noget at gøre med, om man kun lige har til dagen og vejen, eller man tjener imellem en halv og en hel million om året. Det har ikke noget med indkomst at gøre”.

-Der er masser af tilbud med kurser i parforholdskurser, sexologikurser, kend dig selv kurser etc. Hvorfor tror I, at I har en chance?

“Det har vi, fordi vi introducerer nogle nye værktøjer, som ikke er blevet introduceret i Danmark før. Den ene er matrixen. Den tager vi udgangspunkt i. Den har på mandekurserne vist sig at være meget meget effektiv. Og den har været en meget god kickstarter for de mænd, der er her første gang for at få konkretiseret, hvor de er henne i det her system, hvor er de henne i deres udvikling og hvor konen eller kæresten er henne i det her”.

-Det vil sige, at de får noget grafisk – et stykke papir?

“Ja, de får et regneark. Så kigger de på det og får lov til at tage en beslutning: Vil jeg mit parforhold eller vil jeg ikke? Det er en af de første beslutninger, de skal tage”.

-Den beslutning kan man vel ikke tage på dag 1?

“Det kan man godt, og delvist har de jo taget beslutningen”.

-Det er da ikke sikkert.

“Jo for ellers var de ikke kommet. Men det som jeg plejer at pointere er, at hvis de kun går 99% ind i parforholdet, så har de ikke taget en beslutning. De skal tage beslutningen 100%. Gør det eller gør det ikke. Det er det, som det drejer sig om. Og det skal gå rimelig stærkt. Den bløde mand kommer jo med meget tvivl og meget usikkerhed, og ved ikke hvor han er”.

-Det er derfor han er blød.

“Ja og præcis derfor stiller jeg det krav. Derfor er noget af det første han skal gøre at tage beslutningen: Vil jeg det her med min nuværende kone eller kæreste, eller vil jeg ikke. Det er noget af det første han skal gøre sig klart. Og som regel beslutter de sig for, at det vil de fandeme godt det her. Jeg vil ikke have noget slinger i valsen. Hvis han beslutter sig, så skal det være uden forbehold. Det skal ikke være: Jaaah, det vil jeg godt, hvis hun gør det. Eller det vil jeg godt hvis, og hvis og hvis. Det skal være: Jeg gør det her for mig selv. Og lykkes det ikke, så er det sådan det er”.

-Er der andre konkrete værktøjer?

“Et af dem er som nævnt at sætte mændene ned i en cirkel og give dem The Talking Stick én af gangen, og så bede dem om at bekende kulør. Så har vi nogle kommunikationsværktøjer, som er noget af det vi lægger ud med, hvis der er problemer i parforholdet derhjemme, og det er der tit. Man skal lære at kommunikere på en måde, så det ikke ender i konflikt, eller så chancen for at det ender i konflikt bliver minimeret; så det ikke blive to poler imod hinanden, men gerne et samarbejde. Mand og kvinde skulle jo gerne tiltrække hinanden i stedet for at frastøde hinanden. Og to mænd i et parforhold frastøder som regel hinanden – med mindre det drejer sig om ”en anden film hvor der kun er mænd i parforholdet”.

“Når en konflikt udvikler sig, så er det normalt fordi, at man er så rygende uenige og holder sig fast i hvert sit. Og det bliver man ved med til det allersidste. Det kan eskalere til uanede højder, så man ofte glemmer, hvorfor man begyndte. Så vi introducerer en model, hvor den ene part får lov til at tale og den anden lærer at lytte. Så bytter man hen ad vejen. Det handler om at give plads én ad gangen i stedet for at begge to forsøger at komme til fadet hele tiden. Så siger manden: Okay nu sætter jeg mig ned og lytter til hvad hun har at sige”.

– Jeg hører hvad du siger og jeg ved du har ret, men er det ikke en præpubertær indstilling, temmelig barnagtig?.

“Det er fuldstændig rigtigt. Lad os gå i ørneperspektiv. Alle de krige og al den ufred der er i verden sker fordi man ikke kan tale sammen på grund af ekstrem stolthed, og magtbegær. Mange af de mennesker er jo gået i stå i 3 – 5 års alderen og kan ikke kommunikere, for det kan man ikke som 5 årig. Og for at gå videre ad den tangent, så starter alle krige i et parforhold på samme måde.

Hvis ikke to mennesker lærer at tale ordentligt til hinanden, hvordan skulle nationer så kunne gøre det? Derfor lærer vores kursister en model, et kommunikationsværktøj, som de SKAL forholde sig til, når de kommer i den situation. Jeg lærer manden at stå fast i sig selv og blive ved med det”.

-Har I noget opfølgning på kurserne? Er det langtidsholdbart eller skal det opfriskes hvert halve år eller hvert år?

“Mandekurserne plejer at være langtidsholdbare. Og det satser vi også på, at vores nye kurser i parhold er. Men da det er første gang vi laver det, ville det selvfølgelig være noget at følge op på hen ad vejen. Og hvis folk har brug for det, så tager vi nogle samtaler. Og vi sørger også for at få noget feedback på det, så vi også kan justere det, der skal justeres. Der er mange nye ting, der skal eksperimenteres med, og der skal lægges noget til og skæres noget fra. Sådan er det med nye ting, sådan er det at være frontløbere”.

-Forleden var der en mand der spøgefuldt sagde, at det at forsøge at forstå kvinder, er det samme som at forstå krigen i Mellemøsten.

“Det er noget mandchaunisitisk sludder og er en del af del undertrykkelse, der i flere tusinde år har været en del af kvindens lod. Hvis den fjollede sammenligning overhovedet skal bruges til noget, er det med til yderligere at forstærke behovet for vores kurser og for tolerance over for hinanden og vores forskelligeheder, uanset om vi er kvinder og mænd, palæstinenserer og israelere. Og det er netop den tolerance, som vi med vores kuser vil sætte fokus på betydningen af. For det er her det hele begynder, det er her alle “krige” har sit udgangspunkt”.

“Men vi er i gang og det er det allervigtigste, i første omgang for husfreden og parforholdets skyld. På længere sigt for verdensfreden. Fredelig sameksistens, tolerance og accept starter inde i hvert enkelt menneske. Når vi er mange nok, der har lært at kommunikere på effektiv og fredelig vis vil livet se ganske anderledes ud”.

 

“Empower Your lovelife” med Luna Maria og David Fønsbo har kursusstart d. 5. April. Læs mere her: Bøger for mænd.

Foto: Carsten Knudsen
Tekst: Alexandar Søndergaard