Sæt pris på din kæreste! Værdsæt hende!
Jeg siger det bare!
Du bestemmer selv dit livs retning og indhold ud fra de valg du tager! Det inkluderer også de valg du IKKE tager!
Jeg havde engang en kæreste. Hende her var min første. Det var vores fælles venner der synes vi skulle være kærester og jeg vidste sku ik’ rigtigt. De første tre måneder var jeg sku ret valen med at få taget en beslutning. Ville jeg der her eller ville jeg ikke.
Vi var ret unge. Hun var 16 og jeg 19. Og hun var da meget pæn! Hendes forældre boede temmelig langt ude på landet. Ingen offentlig transport i flere kilometers omkreds. Man kunne kun komme derud med en bil.
Der boede hun med sine forældre som var travle mennesker. Og hun var lidt ensom. Hun fortalte mig, at nogle gange havde hun kun naboens køer at snakke med…
Vi sås ca. hver onsdag fordi hun var i byen for at synge i et Gospel kor.
Så en dag spurgte hun mig om jeg ku’ tænke min at komme med ud og besøge hendes forældre. En hel week-end. Ja, fordi når man alligevel er så langt ude på landet, kan man jo lisså godt tage en overnatning med, for at udnytte tiden.
Så kom jeg jo lissom lidt i klemme.
Ku’ godt mærke at den situation lissom lagde op til at der skulle tages beslutninger. Store beslutninger. Jeg kunne jo ikke ret godt tage på week-end med hende og hendes forældre og så kun være halvhjertet investeret i det forhold. Jeg måtte gøre noget.
Efter en del grublerier besluttede jeg så, at give det en chance – hun var jo trods alt en sød og stille pige og det viste sig hurtigt at netop den beslutning satte fut i forholdet! En simpel beslutning. Men effektiv.
Hendes forældre viste sig at være nogle ret fantastiske mennesker. Med tiden blev de mere familie for mig end min egen splittede familie nogensinde havde været. I ved… syv søskende, en fordrukken far og en stresset mor der forsøgte at holde sammen på lortet.
Vi var kærester i 19 år og næsten hvert år holdt vi ferie sammen med hendes forældre.
En af disse ferier foregik på Bornholm. Hvert fjerde år samledes nemlig hele hendes mors slægt et eller andet sted på en lejrskole en hel week-end. Hele storfamilien. De var 12 søskende. Ca. 50 mennesker i alle aldre. Og denne gang foregik det på Bornholm.
Og Bornholm er fantastisk. Måske fordi vi havde afsindigt godt vejr den sommer.
Vi snakkede og spillede spil og lavede konkurrencer og mad og tog til stranden og der var selvfølgelig også tid til, at tage rundt og se på øen. Kigge på de små byer, finde hyggelige caféer og tale med de lokale.
Der var det så, at vi en af dagene tog på indkøb i den nærmeste købmandsforretning. En ganske lille butik med hylder fra gulv til loft. Vældig hyggelig faktisk. Vi kom direkte fra stranden og var kun iført badetøj og så der midt på en af hylderne lå der den her prismaskine. Sådan en man kan betjene med en hånd og pludselig blev jeg grebet af den her lille djævel der får mig til at gøre ting, jeg normalt ikke har mod og anstændighed til at gøre.
Jeg forsøgte først at sætte et klistermærke på hylden. Knaldorange var det og der stod 19,95 på det.
Stille sneg jeg mig ind på kæresten bagfra og pludselig som grebet af vanviddets dæmon begyndte jeg, at overklistre hende med orange prisskilte, hvorefter jeg slæbte hende med op til kassen og insisterede på at købe hende for en tyver.
Et kort sekund frygtede jeg, at kassemanden ville begynde, at skælde mig ud for at have misbrugt etablissementets udstyr, men han smilte blot og fortsatte relativt uanfægtet med at slå varer ind på kassen.
Svigerfar og svigermor derimod… De var så flade af grin, at de næsten ikke kunne trække vejret. Kæresten smilede også en del. Mest, tror jeg, fordi hun var glad for at jeg satte pris på hende!
Jeg værdsatte hende! Ikke bare med prismærkerne. De var bare et udtryk for at jeg i virkeligheden værdsatte hende.
Så tag den forbandede beslutning hver eneste dag! Det hedder commitment og mange drenge frygter det som ind i helvede, fordi de tror de mister deres frihed. Men det gør i ikke. Der er kun en der kan påvirke jeres frihedsfølelse og det er… Jer selv!
Seneste kommentarer